Fyn: Dødt løb om borgmesterkæderne

Selvom Socialdemokratiet fik et par flotte valgsejre i enkelte fynske kommuner, tyder meget på, at magtbalancen tipper på Fyn, da Venstre står til at blive det største borgmesterparti. Onsdag middag står de to store partier til at erobre 11 borgmestreposter hver, men fem kommuner er stadig uafklaret.

-

Selvom Socialdemokratiet fik et par flotte valgsejre i enkelte fynske kommuner, tyder meget på, at magtbalancen tipper på Fyn, så Venstre fremover bliver det største borgmesterparti på Fyn. Onsdag middag står de to store partier til at erobre 11 borgmestreposter hver, men fem kommuner er stadig uafklaret.


Venstre jordskredsejr til Folketingsvalget slog ikke igennem ved det fynske kommunalvalg. Venstre fik fremgang i blandt andet Aarup, Gudme, Nyborg, Otterup og Søndersø, men partiet tabte til gengæld i Assens, Egebjerg og ikke mindst i Fyns Amt.


Uafgjort resultat
I den indeværende periode har Venstre siddet på 12 af Fyns 32 borgmesterstole, mens Socialdemokratiet har haft borgmesterposten i 14 fynske kommuner.


Endnu mangler fem fynske kommuner at få afklaret hvem der skal være borgmester, og indtil videre har både Socialdemokratiet og Venstre erobret 11 borgmesterposter.


Fem uafklarede kommuner
Men partiet Venstre står med de bedste kort på hånden til at blive det største borgmesterparti på Fyn. I Aarup tabte socialdemokraten Gunnar Lund valget, og meget tyder på, at Venstre snupper borgmesterposten i denne kommune. Det samme kan ske i Langeskov, hvor borgmesterpartiet De Konservative fik tilbagegang, mens Venstre gik frem. Her bliver det sandsynligvis venstremanden Kaare Jørgensen, der bliver ny borgmester.


Borgerlig overtag
Det Konservative Folkeparti får mindst tre borgmesterposter plus den prestigefyldte amtsborgmesterpost. Men De Konservative kan øge udbyttet, hvis konstitueringen falder heldigt ud for partiet i Langeskov, Assens og Vissenbjerg. Dermed står de to nye regeringspartier til at sætte sig på mindst 17 af Fyns 32 borgmesterposter.

Oversigt

    Oversigt