I det fynske folks tjeneste

Fyn er også fin i Herning

Havkajak omkring Fyn skal være med til at lokke flere turister til øen

Fisk havørreder fra de fynske kyster. Endnu et af de turistfremstød, de fynske turistforeninger forsøger at sælge på en stor feriemesse i Herning.

1 af 2

Flere fynske turistforeninger er på messe i Herning i disse dage for at gøre reklame for Fyn.

Turistforeningerne er taget til Herning under sloganet Fyn er Fin, og de vil udbrede kendskabet til flere fynske fortræffeligheder.

Blandt andet gøres der reklame for ridestierne, hvor det er muligt at ride med egen hest, mulighederne for lystfiskerne og i det hele taget det fynske farvand, der også bliver flittigt brugt til havkajaksejlads.

Fynske fristelser

Der er også noget fynsk til ganen på messen i Jylland. Her frister fynboerne med bisonkød og chokolade.

Kerteminde har byjubilæum i år - og det reklameres der også med på messen.

På søndag vil riddere fra Nyborg Slot vise middelalderlig fægteteknik og fortælle om myter i middelalderen. Bagefter kan publikum møde ridderne på standen.

Fyn er Fin er i messesammenhæng Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Svendborg og Middelfarts turistforeninger, som er gået sammen om at profilere deres områder på "Ferie for alle" i Herning.

Ved du noget? Så send os et tip