Fynboerne er vilde med Matthesen og omvendt

Anders "Anden" Matthesens nye show "shh" er populært på Fyn. To udsolgte shows blev fordoblet til fire. Kærligheden er gengældt.

Publikum har stadig lov at grine, selvom Anders Matthesen har kaldt sit nye show for "shh".

Stand up komikeren Anders "Anden" Matthesen er på landevejen med sit syvende onemanshow. Showet har givet udsolgte arenaer i hele landet, og Fyn er ikke en undtagelse. To hurtigt udsolgte shows i Odense blev fordoblet til fire.

Men det er ikke kun fynboerne der er vilde med "Anden". Hovedpersonen selv er også vild med fynboerne.

- Odense er noget ganske særligt. Ikke kun for mig, men også kollegaer. Mange har dvd her i magasinet. Ved ikke, om der er noget i drikkevandet, der gør, at folk virkelig er "chilleren". Der kan være forskellige flawors rundt omkring i landet. Aarhus er også rigtig godt, men de falder for nogle lidt andre ting i showet. Aalborg er sådan "Wow". Odense er lidt i midten, sådan loose på en fed måde.  Der er mange forskellige smagsnuancer. Det er ikke sådan, at man pludselig står i Viborg og tænker, "hov, de griner overhovedet ikke". Men der har været nogle jokes omkring Dansk Folkeparti, hvor der ikke var nogen i Tinghallen der grinede - jeg kom til at sige: "Nå, det er her i bor". Så grinte de så af det. Så var vi på god fod igen. Men Odense ser jeg altid frem til og har gode minder fra den her by gennem mine 23 år på landevejen, fortæller Anders Matthesen.

Hør hele interviewet med Anders Matthesen, da TV 2/FYN fangede ham til en snak omkring fynboerne øverst i artiklen.

Anders Matthesen gav også et længere interview på TV 2/FYN Nyhedskanalen, hvor han blandt andet talte om, hvordan han har udviklet sig som kunstner og stand up komiker.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt