Fyn får to retskredse

Selv om regeringens forhandlinger om den nye retsreform først ventes at blive afsluttet i næste uge, så lover Dansk Folkepartis folketingsmedlem Tina Petersen, at Fyn får to retskredse i stedet for den ene, der var lagt op til i regeringens udspil.

Tina Petersen er så sikker i sin sag, at hun vil lægge hovedet på blokken og sige: Sådan bliver det!

Fynske folketingspolitikere har, siden regeringens udspil kom, lagt pres på både Justitsministeren og Retsudvalget i sagen, fordi mange mener, at der bliver for langt til domstolen, hvis der kun er en retskreds i Odense. De har derfor ønsket en retskreds på Sydfyn med hovedsæde i Svendborg, og det får de.

- Det kan jeg sige meget bestemt, der kommer to, siger Tina Petersen.

Bonnesen glad

Folketingsmedlem og medlem af Retsudvalget, Erling Bonnesen fra Venstre er glad for meldingen.

- Det vil være bedst, billigst og hurtigst, hvis der kommer to retskredse på Fyn, siger han til TV2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt