I det fynske folks tjeneste

Fyn godt repræsenteret i DM i øl

Fire af ti finalister i kåringen af Årets Danske Ølnyhed 2007 er fra Fyn. Finalisterne er udpeget blandt 500 deltagere i første runde.

Fynsk øl overrepræsenteret ved DM i øl.

Vinderen af titlen Årets Danske Ølnyhed bliver udpeget lørdag d. 17. marts på Danske Ølentusiasters generalforsamling i Odense Congress Centre.
 
Valget står mellem flg. 10 øl:

  • Blue Mountain Stout, Gourmetbryggeriet
  • Willemoes Jul 2006, Bryggeriet Vestfyen
  • Hvede Bock, Indslev Bryghus
  • Stateside India Pale Ale, Bryggeriet Mikkeller
  • Den Sorte Enke, Bryggeriet Refsvindinge
  • Sort Hvede, Indslev Bryghus
  • Knark, Duelund Bryglade
  • Beer Geek Breakfast Draft Version, Bryggeriet Mikkeller
  • Jule Stenøl, Thisted Bryghus
  • Øl, Ølfabrikken.

- Hvis man ser på antallet af deltagende øl og befolkningstal må man sige, at Fyn er overrepræsenteret i finalen, siger Marttin Stuart Nielsen fra Danske Ølentusiaster.

- Men det må jo betyde, at Fyn producerer rigtigt godt øl, tilføjer han.

Læs mere om Årets Danske Ølnyhed