Fyn i front med alkoholpolitik

Virksomhederne på Fyn har vist større interesse for at udarbejde alkoholpolitik end virksomheder andre steder i landet. I løbet af 2001 har 16 nye virksomheder udarbejdet en alkoholpolitik, og det tre gange så mange som i Århus-området.

-

Virksomhederne på Fyn har vist større interesse for at udarbejde alkoholpolitik end virksomheder andre steder i landet. I løbet af 2001 har 16 nye virksomheder udarbejdet en alkoholpolitik, og det tre gange så mange som i Århus-området.


APPA på Fyn
Siden 1998 har projektet \"Alkohol Politik På Arbejdspladsen\" (APPA) kørt på Fyn. Formålet med APPA er at få virksomheder til at indføre en alkoholpolitik på virksomheden og sørge for at storforbrugere af alkohol får den nødvendige hjælp på arbejdspladsen.


Ordningen er lavet i samarbejde med et konsulentfirma, og de interesserede fynske firmaer bliver tilbudt rådgivning og kunsulenthjælp i spørgsmål om alkoholpolitik.


16 nye virksomheder
Projektet APPA kører i flere amtet, og Fyn er et af de amter der har størst succes med at få virksomhederne til at udarbejde alkoholpolitik.


I 2001 fik 16 nye virksomheder på Fyn en alkoholpolitik. Tilsammen har de 16 virksomheder omkring 8.400 ansatte. Resultatet er ganske flot, når det bliver sammenlignet med resultatet fra andre amter. I Århus har kun 6 virksomheder udarbejdet alkoholpolitik, i Storstrøms Amt deltager 7 virksomheder i projektet, og i København, hvor der er langt flere arbejdspladser end på Fyn, har 20 virksomheder udarbejdet en alkoholpolitik i 2001.


Se TV 2/FYN onsdag 19.30 med debat om alkohol på arbejdspladserne

Oversigt

    Oversigt