I det fynske folks tjeneste

Fyn i top: Tre fynske kommuner topper erhvervsvenlighed

Nordfyn topper, mens Odense og Svendborg skraber bunden på Fyn i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsklimaet i de danske kommuner.

Fyn klarer sig generelt godt i DI's undersøgelse, men Odense går tilbage. DI-formand anbefaler, at kommunen sikrer en smidig afvikling af trafikken, mens der gennemføres store og mange anlægsopgaver rundt om i kommunen. Foto: Alexander Aagaard

Det går generelt forrygende med de fynske kommuners service og hjælp til de lokale virksomheder.

Det konkluderer Dansk Industri i årets DI-undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 93 danske kommuner, der blev offentliggjort onsdag.

 I år er hele tre fynske kommuner i topti på DI’s liste over erhvervsvenlighed - sidste år var der kun Middelfart. 

 - Vi skal på Fyn være rigtig stolte af, at vi nu har fået tre fynske kommuner op i topti på DI’s liste. Foruden Middelfart er det nu også Nyborg og Nordfyn. Endelig er det positivt, at Odense Kommune holder en relativ pæn placering til sammenligning med landets øvrige storbykommuner. Kort sagt er det en stor fornøjelse at slå op og læse i undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima 2018, siger formand for DI Fyn, Poul Strandmark. 

Læs også Erhvervsvenlighed: Middelfart bider sig fast i toppen

Pæn fremgang

I alt går seks ud af otte fynske kommuner frem i DI’s undersøgelse. Den mest erhvervsvenlige kommune på Fyn er Nordfyn på en fjerdeplads efterfulgt af Middelfart på en sjetteplads og Nyborg på en syvendeplads. Assens går frem med 19 pladser til en samlet placering som nr. 15. Kerteminde har også fremgang med 13 pladser til en 66. plads.

Nordfyn er ikke alene den kommune, der er sprunget mest i Danmark. Nordfyns Kommune udmærker sig også ved at tilbyde Danmarks bedste kommunale sagsbehandling, der blandt andet handler om udførelsen af sagsbehandlingen af miljø- og sygedagpengesager. 

- Jeg oplever generelt en stor lyst og vilje hos de fynske kommuner til at gøre en god indsats for at forbedre vilkårene for virksomhederne, og det kvitterer virksomhederne for. I Assens har kommunen blandt andet bedt erhvervsledere om at komme med forslag til, hvordan der kan skabes flere private arbejdspladser i området. I Kerteminde har der været afholdt dialogmøder mellem kommunen og erhvervslivet. Det er derfor ikke kun Nordfyns Kommune, men også flere andre fynske kommuner, som gør det godt, siger Poul Strandmark. 

De fynske kommuners placering i Dansk Industris erhvervsklima-undersøgelse

Samlet placering   2018    2017
Nordfyn                         4           48 
Middelfart                    6             7
Nyborg                           7           11
Assens                          15          34
Faaborg-Midtfyn    62          62
Kerteminde               66          79
Svendborg                  71          53 
Odense                         72          67 

Usikkerhed

Ifølge kommunalforsker Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) skal man dog være meget varsom med at lægge alt for sandhedsværdi i analysen.

Det skyldes blandt andet den usikkerhed, der er i udregningen af den score kommunerne får, hvor mange virksomheder, der har svaret, og om de er repræsentative.

- DI siger jo også, det er et dialogværktøj, og det er måske analysens egentlige styrke, at man får sat en dagsorden, sagde Kurt Houlberg, da TV 2/Fyn tidligere havde ham i studiet om undersøgelsen.

Nordfyn, der er højdespringer på Fyn, er således den kommune med færrest besvarelser på øen, nemlig 11 procent af de privatbeskæftigede i kommunen.

I Odense er det 13 procent, der har svaret, mens Kerteminde har flest besvarelser - nemlig 30 procent.

I Middelfart og Assens har 20 procent svaret, mens Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn følger efter med besvarelsesprocenter på henholdsvis 19, 18 og 16.

Læs også Dansk Industri: Fynske kommuner har forbedret sig mest

Nyborg rykker

Nyborg fortsætter sidste års store fremgang ved i år at rykke fra en 11. plads til en syvende plads.  

- Nyborg Kommune beviser med årets fremgang og flotte placering, at det ikke var nogen enlig svale, at Nyborg Kommune sprang højt på sidste års liste, siger Poul Strandmark.  

Odense Kommune glider fem pladser tilbage til en samlet placering som nr. 72. Odense opnår lave placeringer i kategorierne ”Infrastruktur og transport” og ”Skatter, afgifter og gebyrer”. Videre får Odense en lav placering på DI’s rangliste, når det gælder at få ledige i beskæftigelse.

Odense Kommune kan dog bryste sig af at være bedre end Aarhus og København, når det gælder erhvervsvenlighed.       

Bedre trafikafvikling

 - Odense Kommune har potentialerne til at blive en stærk erhvervskommune. Det er vigtigt for alle virksomheder – ikke kun i Odense Kommune, men på hele Fyn, at Odense leverer en god erhvervsservice. Jeg tror på en kommende positiv erhvervsudvikling for Odense Kommune. Det kræver dog, at kommunen sikrer en smidig afvikling af trafikken, mens der gennemføres store og mange anlægsopgaver rundt om i kommunen. Videre er det vigtigt, at Odense Kommune styrker virksomhedernes konkurrenceevne ved at lette de kommunale skatter og især fjerner dækningsafgiften, siger formand for DI Fyn, Poul Strandmark.

DI's klimaundersøgelse - fakta

DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse for kommunerne er den hidtil største.  Det er niende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

Ud over en samlet rangering af de danske kommuner bliver kommunerne også rangeret i ni forskellige kategorier.

Besvarelserne repræsenterer i alt 350.000 arbejdspladser, hvilket svarer til knap 20 pct. af den private beskæftigelse.

Med Nordfyn, Middelfart og Nyborg er Fyn hjemsted for hele tre kommuner i topti i Lokalt Erhvervsklima 2018.

Nordfyn er årets højdespringer med en fremgang på hele 44 pladser til en samlet fjerdeplads.

Nordfyn er desuden kategorivinder i kategorien ”Sagsbehandling”.

Odense går fem pladser tilbage, men den største tilbagegang er i Svendborg, der falder 18 pladser.

Langeland og Ærø er ikke inkluderet i årets undersøgelse, da et lavt antal svar har givet anledning til store udsving fra år til år.