Fyn jubler: VM tiltrækker topatleter og turister

Svendborg, Middelfart og Odense er til juli vært for en folkefest hvor eliteatleter og motionister samles om sport og fest i en hel uge.

Intet mindre end fem verdensmesterskaber er pakket ind i en folkefest, hvor eliteatleter og motionister samles om sport og fest fra den 5.-14. juli 2018. Og det får stor betydning for de tre byer, hvor eventet afholdes.

De fem VM'er er henholdsvis: Duatlon, Cross Triatlon, Aquatlon, Aquabike og Triatlon, som bliver afholdt i Odense, Svendborg og Middelfart. Odense bliver centrum for de forskellige events med bymidten som omdrejningspunkt og samlende festivalplads. 

Vækst på Fyn

Særligt Svendborgs borgmester Bo Hansen ser frem til sommerens event. Han glæder sig ikke kun over Svendborgs tiltrækning, når byen huser Cross Triatlon, men også over hvor publikumsvenligt eventet er.

-  De er alle sportsgrene, som er nemme at optage for borgerne. Det handler om at cykle, svømme og løbe, og det tror jeg passer meget godt ind i den sundhedsprofil, som bliver stærkere og stærkere for mennesker, siger Bo Hansen.

Sport Event Fyn anslår at Multisport Festivalen får en samlet turismeomsætning i nærheden af 30 millioner kroner. Pengene fordeler sig ud på de tre værtsbyer Odense, Middelfart og Svendborg med henholdsvis 11,8, 5,9 og tre millioner kroner, hvilket efterlader en estimeret omsætning på små ni millioner kroner til det øvrige Fyn.

Estimatet er blandt andet lavet på baggrund af oplysninger fra deltager-evalueringen, som blev foretaget i Penticton, Canada. 

Hos Grand Hotel i Odense er der så mange bookinger, så man kan tilbyde shuttlebus frem og tilbage til Bogense, hvor mesterskaberne køres. 

Turister bidrager 

Glæden er stor for Claus Vesterby, som er direktør for Racemakers, der har stået for ruterne til triatleterne. Han ser ikke kun sin egen virksomhed som en god investering, men ser positivt på hvordan eventet bidrager til væksten flere steder på Fyn.

- Det betyder meget. Selvfølgelig har man en passion for sport, når man er triatlet, så er det jo det fedeste i verden. Ud over det er der rigtig mange andre aspekter i det. Den turismeindkomst, der kommer ved at skabe sådan et event. Der bliver lagt mange penge fra kommuner og Sport Event Fyn, for har været et stor primus motor i det her, siger Claus Vesterby. 

Det er ikke kun turisterne der bidrager til det fynske land, også atleterne er en investering ifølge direktøren for Racemakers.

- Man gør det fordi der skal ligge nogle penge i byerne. Og det gør der, fordi der kommer så mange atleter her til byen. Alene fra USA kommer der over 600 amerikanske triatleter, der skal bo, spise og opholde sig her, så der bliver lagt mange penge. Det kommer mange gange igen den investering, som bliver lagt her, fortæller Claus Vesterby.

Hør, hvorfor Claus Vesterby mener, at VM på Fyn er en god investering. 

I Middelfart, Svendborg og Odense fra 5. til 14. juli afvikles Multisport World Championships Festival i et samarbejde mellem Dansk Triatlon Forbund, Sport Event Fyn, Sport Event Danmark og de tre kommuner. Eventen består af VM i cross triatlon i Svendborg, VM i aquatlon i Middelfart og VM i duatlon, aquabike og langdistance-triatlon i Odense. 

I nedenstående tabel kan du se hvilke discipliner, der er, og hvornår de afholdes.

​Program VM 2018:
DatoVM og Open Race eventsSted
Torsdag 5. juliÅbningsceremoni (Kongens Have)Odense
Fredag 6. juliDuatlon (standard)Odense
Søndag 8. juliDuatlon (sprint)Odense
Søndag 8. juliMixed Relay Duatlon (Elite)Odense
Tirsdag 10. juliCross TriatlonSvendborg
Torsdag 12. juliAquatlonMiddelfart
Lørdag 14. juliAquabikeOdense
Lørdag 14. juliLang Distance TriatlonOdense
Lørdag 14. juliLang Distance Stafet (kun Open Race)Odense
Lørdag 14. juliAfslutningsceremoniOdense

 

Oversigt

    Oversigt