I det fynske folks tjeneste

Fyn kan få helikopterberedskab i ny region

Sønderjyllands Amt er parat til at inddrage Fyn i et planlagt helikopterberedskab, hvis de to regioner bliver samlet i en Syddansk storregion.

-

Sønderjyllands Amt er parat til at inddrage Fyn i et planlagt helikopterberedskab, hvis de to regioner bliver samlet i en Syddansk storregion.

Sønderjyllands Amt har allerede planer om et samarbejde med en tysk redningstjeneste om et helikopterbedredskab. Amtsborgmester Carl Holst (Soc.dem) betragter det som et oplagt emne at gøre fælles for hele den ny storregion, hvis den bliver gennemført.

- Nu da vi ved, hvor vi står i forhold til regionsdannelsen, må vi jo i forbindelse med en sådan aftale begynde at tænke lige så meget på det Sydfynske øhav som yderregionerne i Sønderjylland, siger han mandag til Fyns Amts Avis.

Det vil sige, at Fyn kan blive lægebetjent med tyske helikoptere, som kan være i luften på under to minutter og være på for eksempel Skarø på 20.

Sønderjyllands Amt ventes at indgå aftale med tyskerne efter sommerferien.