I det fynske folks tjeneste

Pas på derude: Fyn kan rammes af isslag

DMI forventer at der fra i aften til i morgen er risiko for at der dannes et let isslag. Det øger risikoen for uheld med personskade.

På dette billede af ældre dato kan man se, at isslag ikke er til at spøge med og kan let give bilister problemer. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix/arkiv

Fra sidst på aftenen fredag til lørdag morgen er der risiko for isslag, meddeler DMI. Varslet går fra klokken 22.00 og er gældende til klokken 08.00 lørdag morgen.

DMI har givet varslet kategorien "gul", hvilket betyder voldsomt vejr.

DMI forventer at der i perioden vil dannes et let isslag, og at nedbøren senere vil gå over i regn.

Isslag medfører risiko for et stort antal uheld med personskade til følge. Færdsel - kørende såvel som gående - er forbundet med stor risiko for skade, advarer DMI.

Varslet gælder ikke kun for det fynske område, men også for Syd- og Sønderjylland, Midt- og Vestjylland, Lolland Falster, Odder, Trekantområdet, Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Favrskov og Vesthimmerland.

Masser af sne i vente

DMI har i forvejen varslet nedbør der kan drille trafikanterne. Instituettet venter at der vil falde 20 til 25 centimeter sne i løbet af weekenden, og at det bliver liggende til søndag.
 

Læs også Vinter på vej: Op til 25 centimeter sne falder over hele landet i weekenden