I det fynske folks tjeneste

Fyn kan være tryg ved Sønderjyllands økonomi

Efter nogle dages intense forhandlinger i økonomiudvalget er Sønderjyllands amtsborgmester optimist med hensyn til at få balance i amtets økonomi. Fyn og de andre amter, der indgår i den kommende Region Syddanmark har kritiseret Sønderjylland for at ville gå ind i storregionen med minus på kontoen.

-

Efter nogle dages intense forhandlinger i økonomiudvalget er Sønderjyllands amtsborgmester optimist med hensyn til at få balance i amtets økonomi. Fyn og de andre amter, der indgår i den kommende Region Syddanmark har kritiseret Sønderjylland for at ville gå ind i storregionen med minus på kontoen.

Sønderjyllands amts økonomiudvalg har kulet økonomien igennem og fundet 200 millioner kroner over de næste to år. Det betyder, at amtet kan gå ind i Region Syddanmark med balance i økonomien.

Det sker oven i købet uden at gå igennem en barsk sparerunde. Pengene er fundet ved at \"trække luft\" ud af budgetterne på områder, hvor der blev brugt færre penge end budgetteret sidste år. Puljer til visse nye aktiviteter afvikles eller udskydes. Lån omlægges og der spares på vedligeholdelse af bygninger.

- Vi kan også spare på vedligeholdelsen af veje, som er i god stand, især sammenlignet med Fyn og Vejle Amter, siger amtsborgmester Carl Holst.

Derudover skal sundhedsudvalget skaffe 25 millioner kroner og fremlægge forslag hertil senest 2. marts.

Kritik fra naboerne
Fyn, Vejle og Ribe Amter har kritiseret at Sønderjyllands Amt har et stort budgetunderskud på sundhedsvæsenet. Hvis det blev taget med ind i den kommende storregion skulle de tre amter være med til at financiere det.

Men de kan være helt rolige, siger Carl Holst.

- Vi skal nok selv få løst problemerne. Vore naboer kan i stedet koncentrere sig om at løse egne problemer, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.