Fyn Live er til trafikdebat

Fyn Live er med, når spørgsmålene om fremtidens kollektive trafik på Fyn skal debatteres.

Fyn Live guider dig gennem trafikdebatten
Fyn Live guider dig gennem trafikdebatten

Hvad skal der til for at dække hullerne i den kollektive trafik på Fyn? Er det tog eller busser, vi skal køre i for at flytte os efter arbejdspladserne? Og vil vi få en bro til Jylland?

LO Fyn har indkaldt til debatmøde om Togfonden og de fynske udfordringer.

Især på Vestfyn er der store problemer i at få tog og busser til at hænge sammen og sikre fynboerne muligheden for at pendle. I dag er den kollektive trafik til debat.

SF's formand Pia Olsen Dyhr, minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (A) og bestyrelsesformanden for Fynbus, Morten Andersen (V) holder oplæg.

Se med, når vi sender fra møde i Togfonden og følg diskussionerne om den kollektive trafik på Fyn - ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt der kommer en togstation i Langeskov.

Mødet bliver holdt på Lumbyvej 11 i Odense, og det bliver sendt direkte på TV 2/FYNs egen kanal fra klokken 15:55 - 18:00.

Siv Wigh Steffensen er vært.

Oversigt

    Oversigt