Fyn mangler 1272 indsamlere

Det ser sort ud for Røde Kors, når der den 2. oktober skal være indsamling for at hjælpe ofrene for sult, oversvømmelser, krige og andre katastrofer. På Fyn mangler man hele 1272 indsamlere, hvis alle ruter skal være besat.

- Det er et meget højt tal, så det tegner ikke så godt. Der er kun fem dage tilbage, så vi har rigtig travlt, siger Helge Kvam, pressechef Røde Kors.

Meld dig som indsamler

Går glip af over en million

Hver indsamler samler gennemsnitligt 1000 kroner ind, så hvis der ikke er flere ruter, der bliver besat, går Røde Kors glip af over 1 million kroner.

- Lige nu ringer vi rundt til alle vores tidligere indsamlere, så vi håber på, at der kommer flere til, siger Helge Kvam.

I 2004 var alle ruter heller ikke taget, men der var alligevel 1677 indsamlere på Fyn. Hvis der ikke kommer flere til i år, må man nøjes med 986 indsamlere.

Oversigt

    Oversigt