Fyn misser endnu en gang michelinstjerne

2019 blev heller ikke året, hvor Fyn fik tildelt sin første michelinstjerne.

Resten af Danmark har i en årrække været i front, når det gælder tildelingen af de prestigefyldte michelinstjerner, men ikke Fyn.

 

 

Og der var heller ingen hæder til Fyn, da årets stjerner blev uddelt i Aarhus mandag aften.

Flere fynske restauranter var ifølge eksperter i spil til at blive tildelt deres første michelinstjerne, men de må vente endnu en gang.

Falsled og Lieffroy i spil

Bent Christensen, der er redaktør af Den Danske Spiseguide, havde forventet michelinstjerner til mindst to fynske restauaranter. 

- Det vil komme bag på mig, hvis der ikke falder stjerner på Fyn som Falsled Kro og Lieffroy i Nyborg, sagde Bent Christensen inden uddelingen.  

Fakta om michelinstjernerne

Sådan gik det ikke. Der blev til gengæld uddelt én stjerne til den københavnske restaurant Alouette, der ligger på Islands Brygge i København. Det er restaurantens første stjerne og umiddelbart den eneste restaurant i Danmark, der modtager sin første stjerne i år.

Derudover er Restaurant Noma tilbage i Michelinguiden for de nordiske lande med to stjerner efter sin genåbning. Noma havde to stjerner, men mistede dem, da restauranten lukkede i 2017. Alle øvrige danske restauranter, der havde to michelinstjerner, har beholdt dem, ligesom de restauranter, der havde én stjerne, har beholdt deres stjerne

Stjerner til Sjælland, Jylland og Bornholm

Den franske spiseguide Michelin har eksisteret siden 1900. Først i 1983 modtog de første danske restauranter en af de eftertragtede stjerner. Begge restauranter lå i København.

I løbet af de seneste år er der blevet tildelt en række michelinstjerner uden for København - til blandt andet Henne, Præstø, Bornholm, Vejle, Gentofte og Aarhus, hvor mandagens uddeling fandt sted.

I 2018 modtog 26 danske restauranter i alt 31 michelinstjerner, og Danmark er dermed - set i forhold til landets størrelse - et af den franske spiseguides foretrukne lande.  

 

Oversigt

    Oversigt