Fyn og Sønderjylland holder fast i hjerte-aftale

Mandag blev det fynske amtsråd enige om at forstætte arbejdet med Sønderjyllands Amt, om at etablere en hjerteafdeling på Haderslev Sygehus. Også Sønderjyllands Amt har godkendt planerne, men Sundhedsstyrelsen er i mod.

-

Mandag blev det fynske amtsråd enige om at forstætte arbejdet med Sønderjyllands Amt, om at etablere en hjerteafdeling på Haderslev Sygehus. Også Sønderjyllands Amt har godkendt planerne, men Sundhedsstyrelsen er i mod.

Nej til spredning af behandling
I følge Dagens Medicin vil Sundhedsstyrelsen faktisk sige nek til projektet. Dermed får de øvrige jyske amter og hovedparten af fagfolkene på området opfyldt ønsket om en mere forsigtig spredning af ballonbehandling af patienter med blodprop i hjertet, som i dag kun må udføres på et lille antal hjertecentre.

Det jysk-fynske samarbejde betyder, at hjertepatienter kan få foretaget en såkaldt ballonudvidelse på Haderslev Sygehus, udført af læger fra Odense Universitetshospital.

Forhandling med Sundhedsstyrelsen
Politikerne i Fyns Amt vil nu forsøge at overbevise Sundhedsstyrelsen om fordelene i projektet.

\"Der er ingen vej uden om en forhandling, men det er utrolig vigtigt for Odense Universitetshospital, at vi får aftalen på plads,\" siger formand for Sygehusudvalget, Poul-Erik Svendsen (S) til Fyens Stiftstidende.

Fungerende amtsborgmester i Sønderjylland, Helge Lauritzen siger til Ritzaus Bureau, at han håber, at den nye behandlingsmulighed kan tilbydes i begyndelsen af 2004.

Hvis Sundhedsstyrelsen alligevel lader planerne kører, skal de to amtsborgmestre bestemme, hvornår den nye behandling kan tilbydes.

Oversigt

    Oversigt