I det fynske folks tjeneste

Fyn på støtten

04:24

1 af 2

Over en halv milliard kroner fik Fyn sidste år i landbrugstøtte fra EU - og det er langt fra kun landmænd der har andel i de mange penge. Reglerne for landbrugsstøtten er så vide, at der også er penge til golfbaner, rideskoler og græsplæner.

Revisor Carsten Hedelund er glad for sin græsplæne i Frankfri. Med sine lige lidt over to hektar land er Carsten Hedelund nemlig berettiget til EU-landbrugsstøtte. Sidste år fik han knap 5000 tusinde kroner for sin græsplæne.

- Jeg kan bruge 10 minutter på det, så det er en god timeløn. Når muligheden for at få støtte er der, så bruger jeg den, men hvis det blev fjernet ville det også være okay, siger Carsten Hedelund.

Carsten Hedelund er langt fra den eneste fynbo, der har fået del i de mange hundrede milliarder EU udbetaler i landbrugsstøtte hvert år. Over 70 procent af Fyn er registreret som landbrugsjord og dermed også berettiget til støttekroner.

Sidste år fik Fyn ialt 560 millioner kroner fra EU. Støtteudbetalingerne går fra 3,2 millioner kroner til helt ned under 1000 kroner. Og selvom det hedder landbrugsstøtte, så er det altså ikke kun landmænd, der får EU-støtten.

- Jeg har forpagtet græsset ud til naboen, der manglede plads til sine heste. Vi bruger det ikke som landbrugsjord, siger Carsten Hedelund.

Kræver reform

Carsten Hedelunds støttekroner har dog talte dage - i hvert fald i følge den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

- Vi skal hæve minimumsgrænsen for hvornår man kan få støtte, og det kræver en masse administration. Samtidig bruger vi 40 procent af EU-budgettet på landbrugsstøtte, og mange af de penge skulle hellere gå til at skabe rigtige job inden for brancher med en fremtid, siger Christel Schaldemose(S), der er medlem af Europaparlamentet.

Bekymring hos landmænd

Men reformudspillene har vakt bekymring blandt en stor gruppe af støttemodtagere - nemlig landmændende. Henrik Kildegaard fik sidste år over en halv million kroner i støtte. Han producerer hvert år 12.000 slagtesvin, og hans forretning er afhængig af de støttekroner EU hvert år sender.

- Vores priser er ikke steget siden 1980, og alle omkostningerne er steget 10 gange. Så støtten er med til at få det til at hænge sammen, siger svineproducent Henrik Kildegaard fra Ringe.

Henrik Kildegaard og hans kollegaer frygter at en reform af landbrugsstøten vil skævvride markedsvilkårene, fordi de danske landmænd har større produktionssomkostninger end fx de polske. Men han er åben for ændringer.

- Hvis man kan blive enige i hele EU om at alle droppede støtten, så ville man få de prisstigninger på vores varer, der svarer til vores omkostninger, siger Henrik Kildegaard.

Ved du noget? Så send os et tip