Fyn Rundt i Assens: Tæt på drukneulykke

En mand og en kvinde blev fundet livløse på havnen i Assens natten til torsdag. Heldigvis kunne de genoplives, og er nu udenfor livsfare.

I øjeblikket sejler 34 gamle sejlskibe Fyn Rundt, men den traditionelle begivenhed kunne være endt i en stor tragedie.

Ved midnatstid natten til torsdag var en kvinde på 56 og en mand på 59 på havnen i Assens for at se på de gamle skibe - men noget gik galt.

- På en eller anden måde er de faldet i vandet, og så er der tilsyneladende nogen der har opdaget dem. Vi frygtede det værste, men heldigvis kom der liv i dem igen, siger vagtchef Thomas Bentsen.

De to var livløse, da de blev trukket op af vandet, men da de fik lungerne tømt for vand kom livet også tilbage.

De er nu indlagt på Odense Universitetshospital til observation for vand i lungerne. Begge er ved bevidsthed.

Oversigt

    Oversigt