I det fynske folks tjeneste

Fyn samlede næsten 16 tons affald

I uge 13 samlede Fyn og resten af Danmark skrald sammen. Fyn samlede i alt 15.898,5 kilo skrald.

00:24

Jacob Elleman-Jensen forklarer, hvorfor affaldsindsamlingen er vigtig. Video: Morten Grundholm/arkiv

I uge 13 blev Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling skudt i gang. Over 200.000 børn og voksne deltog på landsplan, og det var rekord.

Fyns ti kommuner var naturligvis også deltagende, og de fik i alt indsamlet 15.898,5 kilo affald sammen. Kommunen, der indsamlede mest på Fyn, var Odense Kommune. De samlede næsten fire tons affald.

Læs også Esben så Youtube-videoer med skildpadder: - Jeg kunne bare ikke holde ud at se på det

TV 2/Fyn fulgte elever fra Nørre Aabys internationale efterskoles indsamling i uge 13, hvor humøret var højt.

- Det er faktisk enormt hyggeligt. Vi har musik med, solen skinner og så lærer vi også en masse om ansvar og affald. Det har været en rigtig god dag, sagde Line Ida Larsen og Ida Sofie Stage Rasmussen, da de samlede skrald i uge 13.

Nørre Aaby ligger i Middelfart Kommune, og den kommune samlede i alt 897 kilo affald sammen.

Det helt store fokuspunkt var cigaretskodder

Danmarks Naturfredningsforenings helt store fokusområde i år var cigaretskodder. Her samlede Fyn cirka 133.258 cigaretskodder sammen. Eisbjerghus, den internationale efterskole som ligger i Nørre Aaby, samlede cirka 340 cigaretskodder sammen.

Se oversigten over de fynske kommuners bidrag til affaldsindsamlingen

  • Odense Kommune med 31 indberetninger

3.856,5 kilo affald

24.586 cigaretskodder

 

  • Kerteminde Kommune med 12 indberetninger

2.802 kilo affald

4.878 cigaretskodder

 

  • Svendborg Kommune med 15 indberetninger

2.264 kilo affald

27.805 cigaretskodder

 

  • Faaborg-Midtfyn Kommune med 18 indberetninger

2.044 kilo affald

8.732 cigaretskodder

 

  • Nyborg Kommune med 12 indberetninger

1.234 kilo affald

13.662 cigaretskodder

 

  • Assens Kommune med 16 indberetninger

973 kilo affald

13.236 cigaretskodder

 

  • Langeland Kommune med fire indberetninger

935 kilo affald

13.662 cigaretskodder

 

  • Middelfart Kommune med 12 indberetninger

897 kilo affald

4.008 cigaretskodder

 

  • Nordfyns Kommune med ni indberetninger

493 kilo affald

5.927 cigaretskodder

 

  • Ærø Kommune med én indberetning

400 kilo affald

25 cigaretskodder

 

Se listen for alle landets kommuner her

Se mere

- Cigaretskodder har mikroplast og giftige stoffer i sig. Fugle kan jo tro, at det er mad, og så kommer de til at spise skodderne - og det er jo virkelig skidt, sagde præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, til TV 2.

Der bliver smidt cirka ni millioner cigaretskodder om dagen på gader, veje og i naturen.

02:31

Se indslaget, hvor TV 2/Fyn fulgte en efterskole på Nørre Aaby til den årlige affaldsindsamling.

Luk video