Fyn sejler i vand

De sidste mange ugers våde vejr driller fynboerne. Fyns Politi bliver kimet ned af bekymrede bilister, fordi vejene sejler.

Tre gange så meget regn

Kloakkerne kan snart ikke mere, vejene flyder med vand, Falck knokler med våde kældre og regnen fortsætter med at vælte ned fra oven.

Fyns Politi opfordrer bilister til at køre meget forsigtigt på grund af glatte veje og fare for aquaplaning.

- Vi bliver kimet ned. Folk er bange for de store vandpytter på vejene, siger vagthavende ved politiet i Assens.

Ifølge DMI er der faldet 88 mm nedbør i januar indtil nu, mens der i hele januar i 2006 faldt 24 mm.

Grøft fyldt op

På Tåsinge er en grøft fyldt op, og det betyder, at vandet vælter ud på vejen og ned i private haver.

Har du billeder eller video fra det våde vejr, så send dem til TV 2/FYN. Se her hvordan

Følg vejret her

Oversigt

    Oversigt