I det fynske folks tjeneste

Fyn slap for snekaos

Fyn undgik de helt store problemer under vinterens første snevejr.

Fyn slap fri for større problemer under vinterens første snevejr

Både Fyns Politi og Falck kan onsdag morgen melde ud, at der ikke har været problemer i forbindelse med vinterens første snevejr.

De store mængder sne, der var varslet, holdt sig i Nordjylland og på Sjælland, mens Fyn slap fri.

- Vi har været ude at starte biler, men kun hvad der kan forventes, når vejret bliver køligere, siger vagten hos Falck i Kolding.

DMI melder desuden, at snevejret er overstået i denne omgang.

Men det kan være glat og snefygning mange steder, og der kommer kraftig blæst og frost de kommende dage.