Fyn står op til sne og sjap

Fynboerne skal regne med, at det tager lidt længere tid at komme afsted mandag morgen. Et pænt lag sne har lagt sig over store dele af Fyn.

Saltspredere og fejemaskiner har været i gang over det mest af Fyn natten til mandag, oplyser vintervagten hos Vejdirektoratet.

Temperaturen lå klokken 5 mandag morgen omkring og under frysepunktet. Koldest var det i Odense Lufthavn med minus 2,3 grader og varmest på Tåsinge med 0,3 graders varme.

Vejrudsigt fra DMI for det fynske område:

Mandag lidt eller nogen sol, men også enkelte sne- eller sludbyger. Svag til jævn vind fra nordøst, og temperaturer mellem 1 grads frost og 3 graders varme.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
 
 
Foto: Ole Holbech

 

 

 

Oversigt

    Oversigt