I det fynske folks tjeneste

Fyn svigter psykisk syge børn og unge

Fyn yder en yderst ringe indsats overfor børn og unge med spiseforstyrrelser, depressioner, angst og skizofreni. En opgørelse foretaget af bladet Dagens Medicin, viser at Fyns Amt kun bruger halvt så mange penge på psykisk syge som flere andre amter.

-

I forhold til Århus Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab er budgettet til psykisk syge børn på Fyn kun det halve. Børnepsykiatriske Hus på Odense Universitetshospital har et budget, der svarer til 200 kr. per indbygger i alderen 0 til 17 år. Århus og Hovedstadens Sygehusfællesskab bruger 400-450 kr. per indbygger.

Samtidig bliver der på Fyn behandlet langt færre børn og unge end i resten af landet, og ventetiderne er lange. 

128 børn måtte vente mere end tre måneder på behandling. Det er landets højeste tal.