I det fynske folks tjeneste

Fyn trækker pokalen i land

Årets pokalvinder hos mændene skal findes på Fyn. Arena Fyn i Odense er netop blevet udnævnt til vært for håndboldstævnet Final 4, skriver TV 2.

Det er Divisionsforeningen, der nu har afgjort, hvem der skal afvikle Final 4-stævnet i Santander Cup 6.-7. februar, og valget er altså faldet på Fyn - nærmere betegnet Arena Fyn i Odense.

- Det vil være stort for GOG og for Fyn, hvis vi kan for må at få sådan en stævne som Final 4, med al den mediebevågenhed og al dem opmærksomhed den har, til Fyn, sagde Kasper Jørgensen for en uge siden til TV 2/FYN.

Og den drøm er altså gået i opfyldelse med dagens nyhed.

Og selve pokalen kan få lov til at blive på fynsk jord. Semifinalerne om lørdagen hedder nemlig Århus-GOG og Tvis Holstebro-HC Midtjylland, og de to vindere mødes i pokalfinalen søndag.