Fyn uden magt

Fyn er stærkt underrepræsenteret på årets liste over magtfulde danskere fra Børsens Nyhedsmagasin. Kun syv fynboer får plads på den 140-mand lange liste. Og ingen fynboer når op i magtens top-ti. Se listen over magtens mænd og kvinder

Lotte Bundsgaard bundskraber i magtanalyse

Fyn er stærkt underrepræsenteret på årets liste over magtfulde danskere fra Børsens Nyhedsmagasin. Kun syv fynboer får plads på den 140-mand lange liste. Og ingen fynboer når op i magtens top-ti. Mest magtfulde fynbo er ikke overraskende Odenses Borgmester Anker Boye.

Selvom Fyn de seneste år har fået både en minister og en partileder, så er øens magtposition ikke forøget væsentligt. Tværtimod så er Fyn set i forhold til befolkningens størrelse stærkt underrepræsenteret på årets magtliste fra Børsens Nyhedsmagasin.

Hvis Fyn skulle være repræsenteret i forhold til øens befolkning, burde der være omkring 14-15 fynboer på magtlisten. Men der er altså kun 7, og ingen af dem er i den absolutte magtelite, der bestemmer udviklingen i landet.

Anker Boye, borgmester i Odense og formand for Kommunernes Landsforeing, der for få uger siden blev kåret som landets bedste borgmester af samme blad, havner på en 17. plads på magtens rangliste. Derefter er der et langt spring ned til den næste fynbo på plads nr. 44, som er TV2s nyhedschef Jens Gaardbo.

Partileder og måske kommende udenrigs, finans- eller økonomiminister, Bendt Bendtsen(K) er placeret på en beskeden 68. plads. Og besynderligt nok er den politiske ordfører i Bendtsens parti mere magtfuld end selve partilederen. Lene Espersen(K) er placeret som nr. 60.

Minister uden magt

Lotte Bundsgaard(S), der kort før jul blev udnævnt til By- og boligminister har ifølge bladet ingen større magt. Hun er placeret som én af regeringens bundskrabere på plads nr. 116 blandt andet overgået af Jes Lunde fra SF og Frank Aaen fra Enhedslisten.

De sidste tre fynboer på listen er Amtsborgmester Karen Nøhr, TV2 Direktør Christina Lage og Statsdvokaten for Fyn, Birgitte Vestberg.

Analysen viser i øvrigt, at magten glider væk fra Danmark og over til blandt andet EU. Men trods dette, så har Det danske kongehus stadig meget stor magt med flere personer placeringer centralt på listen.

Ifølge analysen er Udenrigsminister Mogens Lykketoft Danmarks mest magtfulde person.

Ranglisten fra Børsens Nyhedsmagasin over magtens mænd og kvinder er udarbejdet af 60 folketingspolitikere, økonomer, private og offentlige ledere, samfundsdebattører og journalister.

Oversigt

    Oversigt