I det fynske folks tjeneste

Fyn vil have del i nye it-millioner

Den fynske it-branche satser på, at en stor del af regeringens nye pulje til forskning og it kan komme Fyn til gode. Brancheforeningerne har flere konkrete fynske it-projekter, som den nye super it-styrelse kan være med til at sætte i gang.

-

Den fynske it-branche satser på, at en stor del af regeringens nye pulje til forskning og it kan komme Fyn til gode. Brancheforeningerne har flere konkrete fynske it-projekter, som den nye super it-styrelse kan være med til at sætte i gang.


I finansloven for 2002 har regeringen afsat 400 mio. kr til forskning og it. En del af midlerne er reserveret til regionale it-projekter, og de fynske brancheforeninger er klar til at byde ind, for at få del i den nye pulje.


E-fyn
\"Vi har blandt andet et regionalt e-handelsinitiativ, som vil være oplagt for it-styrelsen at støtte. Vi forbereder også en regional portal for Fyn og på universitetet vil vi lave et laboratorium for digitale medier. Alle projekter vil være oplagt for it-styrelsen at støtte\", siger Helge Munk, der er formand for IT-Forum Odense.


It-fusion
En stor del af it-midlerne regner Helge Munk vil havne på Fyn gennem de initiativer, der er skitseret i den jysk-fynske erhvervsredegørelse. Men it-branchen på Fyn vil også gå sammen for at stå bedre rustet over for den nye it-styrelse.


\"Brancheforeningerne på Sydfyn, Vestfyn og i Odense vil formentlig gå sammen til IT-Forum Fyn. Dermed vil vi tale hele Fyns sag, og stå stærkere over for ministeriet, når der skal uddeles kroner regionalt\", forklarer Helge Munk.


De tre fynske brancheforeninger skal i løbet af foråret beslutte om de vil fusionere til en stor fynske brancheforening.