I det fynske folks tjeneste

Fynbo anholdt for brandstiftelse i familieejendom

En mand fra Fyn blev natten til tirsdag sigtet for brandstiftelse, efter at have sat ild til en beboelsesejendom i Rødding sammen med en kammarat fra Haderslev.

-

To mænd blev natten til tirsdag sigtet for brandstiftelse, efter at have sat ild til en beboelsesejendom i Rødding.

To mænd blev natten til tirsdag anholdt og sigtet for at påsætte en brand i Rødding. Ifølge politiet i Haderslev satte de to mænd ved 2.30-tiden ild til en stumtjener med tøj i en beboelselsejendom i den sønderjyske by.

- Der bor flere familier i opgangen. En tidligere kæreste til en af de sigtede mænd bor også i ejendommen, siger kriminalinspektør Knud Kirsten til Ritzau.

Det brændende tøj udviklede så meget varme, at en række vandrør af plastik smeltede og slukkede ilden. Af den grund kom ingen af beboerne i ejendommen noget til, skriver DR Syd.

De to mænd, der er anholdt, er henholdsvis 22-år og fra Haderslev og 35-år og fra Fyn. De blev anholdt i Middelfart. Politiet kender endnu ikke motivet til ildspåsættelsen. De to mænd bliver tirsdag overført til Haderselv, hvor de skal afhøres om omstændighederne.
/ritzau/