I det fynske folks tjeneste

Fynbo bag Graceland i Randers

En kopi ad Elvis' berømte hjem, Graceland, blev fredag indviet i Randers. Manden bag er odenseaner og mange af de værdifulde effekter fra Elvis-tiden er blevet samlet sammen på Skibhusvej i Odense.

01:43

1 af 2

Elvis var der af gode grunde ikke, men det var til gengæld både Suzi Quatro, den tidligere amerikanske ambassadør James P. Cain, Jørgen de Mylius og den fynske Elvis alias Henrik Busborg.

Han leverede musikken, da en kopi af "Graceland" fredag blev officielt åbnet i den jyske by.

- Vi håber at folk kan få en indsigt i hvordan det var at være Elvis Presley og hvad der foregik i de 42 år han var på denne jord, siger Henrik Knudsen.

Kopien af Graceland har kostet 26 millioner kroner, og en meget stor del af effekterne er indsamlet på Skibhusvej i Odense, hvor Henrik Knudsen er vokset op og boede indtil for få år siden.

Elvis-museet flyttede til Randers i 90?erne, og Henrik Knudsen har arbejdet på sin drøm om Graceland i flere år.

- At det endelig står her. Det er stort. Jeg er lille smule rørt, siger Henrik Knudsen.