I det fynske folks tjeneste

Fynbo druknet i Egypten

En 42-årig mand fra Salbrovad ved Assens er omkommet i en drukneulykke i Hurghada i Egypten, oplyser politiet i Odense.

Allan Greisen omkom under dykning i Egypten

Allan Greisen krydsede i maj Lillebælt under vandet i en bil.

1 af 2

Politiet er informeret via rigspolitiets kommunikationscenter, der igen blev underrettet af ambassaden i Kairo. Det var derefter politiets opgave at underrette hustruen om ulykken, der skete tirsdag.

Hustruen, Mette Jønsson, siger til Fyens Stiftstidende, at hendes mand, Allan Greisen, omkom under et dyk i Det Røde Hav. Han var en erfaren dykker og dertil eventyrer, der var den første til at køre tværs over Grønland i bil.

Allan Greisen var en ivrig dykker og var blandt andet med til at finde en tysk ubåd ud for Læsø, og i maj i år gjorde han sig bemærket ved at køre en bil tværs under Lillebælt.