I det fynske folks tjeneste

Fynbo fængslet i Laos

Fynboen Jens Nielsen bliver på sjette uge tilbageholdt i et usselt fængsel i Laos. Myndighederne i det kommunistiske land, gør den fynske direktør ansvarlig for en virksomheds konkurs. Hør interview fra Laos med vennen Theill Ernst

Direktør tilbageholdes på sjette uge

Fynboen Jens Nielsen bliver på sjette uge tilbageholdt i et usselt fængsel i Laos. Myndighederne i det kommunistiske land, gør den fynske direktør ansvarlig for en virksomheds konkurs.

Hør interview fra Laos med vennen Theill Ernst

16. januar blev Jens Nielsen anholdt af myndighederne i Laos, og siden da har han sidder fængslet i byen Paske.

"Selvom det er et af de bedre fængsler i Laos, så er det abalignende forhold sammenlignet med danske fængsler", siger vennen Theill Ernst fra Laos.

Den 40-årige Jens Nielsen er i dag direktør for det schweiziske kaffefirma Socadec. Tidligere var han ansat i et firma der hedder G. Premjee Ltd. og det firma er gået konkurs med en gæld på 1,4 mio. kr.

Selvom odenseaneren Jens Nielsen kun har været ansat i firmaet, gør myndighederne i Laos ham ansvarlig for firmaets gæld. Derfor blev han anholdt og sidder stadig fænglset.

Det danske udenrigsministerium har forsøgt at finde en løsning på sagen via sin ambassade i Vietnam. Men indtil videre er det ikke lykkedes for ambassaden, at overbevise de laotiske myndigheder om, at danskeren ikke har noget med G. Premjee Ltds gæld at gøre.

Ved du noget? Så send os et tip