I det fynske folks tjeneste

Fynbo fortsætter i spidsen for håndboldlandshold

Danmarks landstræner for kvindelandsholdet i håndbold hedder også Jan Pytlick de næste fem år. På et pressemøde fredag eftermiddag i Århus vil Danmarks Håndbold Forbund (DHF) offentliggøre den ny aftale, der løber frem til 30. juni 2008.

-

Hvis Danmark kvalificerer sig til OL, der afvikles i Beijing i august samme år, fortsætter Pytlick på posten til OL-turneringen er afviklet, skriver BTs hjemmeside, fredag.

Jan Pytlick fra Svendborg overtog i 1998 landstrænerposten fra Ulrik Wilbek. Siden har han sammen med landsholdet vundet EM- og OL-guld, og fra den 2. december starter jagten på medaljer ved VM i Kroatien.

Med kontraktforlængelsen har DHF nu skabt ro om landstrænerspørgsmålet, inden turneringen går i gang. DHF har samtidig forlænget sin aftale med assistent-træner Kim Jensen for samme periode som landstræneren.

Ved du noget? Så send os et tip