I det fynske folks tjeneste

Fynbo i Formel 1

Niels Vestergaard bag rattet på en af bilerne fra Oxford Brookes University.

27-årig fynbo skal arbejde for Formel 1 teamet Lotus, hvor han er ny Design Engineer.

En drøm er gået i opfyldelse for Nils Vestergaard, som skal være med til at udvikle hjul og bremser i de Formel 1 biler, hvor stjernerne Raïkkonen og Grojean sidder bag rattet.

- Det er det der har været drømmen og målet med den her uddannelse, som jeg er i gang med. Så jeg er da glad for, at det udmønter sig på den måde, siger Nils Vestergaard.

I 2003 blev han student fra Nyborg Gymnasium, og
bagefter tog han uddannelsen som mekaniker. Men de sidste fem år har han læst på Oxford Brookes University i England, hvor han har læst sin Master of Science in Motorsport Engineering.

Nu er Niels Vestergård så blevet ansat som Design Engineer, hvor han skal være med til at designe de mekaniske komponenter til Formel 1 teamet Lotus. Fynboen får ikke olie på fingrene, da alt arbejde foregår på en computer, hvor der bliver lavet beregninger på, hvordan bilens arkitektur skal være. Alligevel håber han på at kunne være med til at gøre en forskel i løbene.

- Det vil jeg da håbe. Jeg vil da gøre mit til det. Men man skal også være et konkurrencemenneske som ingeniør, hvis man er i den her branche, for det er utrolig konkurrencepræget, og det går utrolig stærkt, da bilerne stort set ikke er opbygget ens to løb i træk, siger Nils Vestergaard.

Ved du noget? Så send os et tip