Fynbo kritiserer Ellemann

Venstre-kandidater - herunder en fynbo - går i flæsket på Uffe Ellemann-Jensen og Jens Rohde.

Tre dage før EU-valget er landets største parti, Venstre, i heftig intern strid. Valgstrategien koster stemmer, lyder kritikken blandt andet. Det skriver Ekstra Bladet torsdag.

I går kritiserede tidligere venstreformand, Uffe Ellemann-Jensen, partiets spidskandidat Jens Rohde for at være for lidt begejstret for EU.
- Uffe fører partiskadelig virksomhed, svarer partiets fynske kandidat, Jan Winther nu tilbage.

Også Hanne Severinsen revser Uffe Ellemann-Jensen:
- Det er aldrig smart, at venstrefolk angriber hinanden. Vi holder sammen, siger hun.

Den tidligere chef for Jægerkorpset, Poul Dahl, der er på valg i Østjylland, retter derimod skytset mod både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Jens Rohde. Partiet satser for ensidigt på Jens Rohde, mener Poul Dahl.
 - Vi vil få flere stemmer, hvis nogle af de bedre kandidater havde fået bedre betingelser. Men det er partiets strategi, som ledelsen har besluttet i samarbejde med spidskandidaten, siger Poul Dahl.

Oversigt

    Oversigt