Fynbo med til at sikre cykelguld

Unge Lasse Norman fra Nr. Søby var fredag med til at sikre dansk guld i 4000 meter holdcykling ved World Cup i Skotland.

Det unge danske hold bestående af 20-årige Lasse Norman, 19-årige Casper Folsach og 22-årige Rasmus Quaade slog Tyskland i finalen.

De kørte de 4000 meter i tiden 4.01,289 minutter, hvilket er hurtigere end det tilsvarende holds indsats ved OL i London.

Tyskerne startede bedst og havde den bedste tid efter første kilometer, men så tog danskerne over og kørte sejren hjem.

Det er første gang siden 2006, at et dansk hold vinder 4000 meteren.

Oversigt

    Oversigt