Fynbo nægter at have kørt 234 km/t

Politiet vakler ikke i troen på, at man har beviserne til at få dømt en fartglad fynbo for sin tur på motorvejen mellem Kolding og Esbjerg.

Det oplyser jv.dk onsdag.

Den 37-årige mand fra Fåborg blev lørdag sigtet for at have kørt 234 kilometer i timen i sin Lamborghini. Selv nægter manden, at han kørte så stærkt.
- Men vi er sikre i sagen. Vi noterede bilens prøveplader ved Lunderskov, hvor vi samtidig iværksatte en fartmåling, siger
politikommissær Lars Jensen fra politiet i Kolding til jv.dk.

- Men da vores patruljevogn ikke kunne følge, sluttede vi fartmålingen ved en bro, hvor vi normalt i den slags sager bruger skyggen som en præcis indikator, siger han.

Hastigheden på 234 kilometer i timen er inklusiv den rabat, som politiet skal lægges ind. Derfor har den reelle hastighed været højere.Først i Esbjerg lykkedes det en anden patrulje at finde bilen og ejeren, hvor efter han blev sigtet for hastighedsoverskridelsen.

- Han erkendte det var hans bil, og at han havde kørt strækningen, men ikke at han kørte så hurtigt. Så derfor bliver det op til en dommer at afgøre. Men vi sigter selvfølgelig ikke bilister uden at vi føler vi har bevismaterialet i orden, siger Lars Jensen til jv.dk.

Oversigt

    Oversigt