I det fynske folks tjeneste

Fynbo nummer seks i England

Rasmus Nielsen fra Odense Atletik/OGF blev nummer seks og satte ny personlig rekord til Peter Borough Halfmarathon i England. Rasmus Nielsen blev kun overgået af fire kenyanere og en australier.

-

Rasmus Nielsen fra Odense Atletik/OGF satte endnu en gang personlig rekord på halvmaraton, da han ved Peter Borough Halfmarathon løb i tiden 1.08,01 time. Det rakte til en flot sjetteplads efter fire kenyanere og en australier.

Rasmus Nielsen blev af de engelske arrangører inviteret til løbet, og med placeringen i toppen må det siges, at han levede op til forventningerne.

Løbet på den halve maratondistance trak omkring 700 løbere til. Den anden inviterede dansker, Søren Palshøj, endte på en 11. plads - to minutter efter fynske Nielsen.

Med sin nye personlige rekord er Rasmus Nielsen nu at finde på en 7. plads på OA/OGF\'s interne liste over alle tiders tider på distancen.