I det fynske folks tjeneste

Fynbo ny partisekretær i Dansk Folkeparti

Poul Lindholm Nielsen, Odense, er af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse udpeget som ny partisekretær. Han afløser i stillingen Steen Thomsen, som efter fire år ved årsskiftet forlod sin stilling til fordel for et lederjob i banksektoren.

-

Poul Lindholm Nielsen, Odense, er af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse udpeget som ny partisekretær.

Han afløser i stillingen Steen Thomsen, som efter fire år ved årsskiftet forlod sin stilling til fordel for et lederjob i banksektoren. Poul Lindholm Nielsen får base på Christiansborg, hvorfra han styrer det administrative arbejde, men vil i øvrigt i vid udstrækning være på farten rundt om i landet. Hans primære opgave i landsorganisationen bliver at mødes med tillidsfolkene i Dansk Folkeparti.

Poul Lindholm Nielsen er merkonom i markedsføring og har siden sin befalingsmandstid i Forsvaret arbejdet med salg og markedsføring, siden 1986 med salg af brandslukningsmateriel.

Ved du noget? Så send os et tip