I det fynske folks tjeneste

Fynbo sælger enestående samling af russiske ikoner

En enestående samling af russiske ikoner kommer om få uger under hammeren hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner i København. Det er den 83-årige Egon Sommer fra Odense, der har besluttet sig for at sælge den samling, han har bygget op gennem 40 år.

-

Ikoner er russisk folkekunst. Ordet ikon betyder billede og ofte forestiller billederne ortodokse kristne motiver. Egon Sommer har samlet på de særlige kunstværker siden 1960?erne.

Værkerne har det meste af tiden hængt i hans dagligstue, men skandinaviens mest enestående samling af ikoner har også været udstillet adskillige gange.

Men nu mener han, at det er blevet tid til, at samlingen bestående af 75 ikoner får ny ejer.

Samlingen er berømt i både Danmark og i udlandet, og de russiske værker er til besigtigelse i auktionshuset hele næste uge. Ikonerne skal sælges samlet, og Egon Sommer håber, at samlingen enten bliver solgt til Danmark eller Rusland.