I det fynske folks tjeneste

Fynbo sikrer Danmark OL-plads

Skytten Stina Nielsen fra Særslev Skytteforening sikrede tirsdag Danmark en plads ved OL i Rio i 2016.

Den såkaldte kvota-plads plads blev skudt hjem, da Stina Nielsen sikrede sig en 6. plads ved VM ved Granada i Spanien.

- I finalen skulle jeg holde fokus på et skud ad gangen og holde mig til min plan. Men når man står i en VM-finale, kan der godt komme nerver på. Jeg er rigtig glad for dagens skydning og for at have vundet en OL-kvotaplads til dansk skydesport, siger Stina Nielsen.

En kvota-plads betyder, at Danmark er sikret en OL-plads i skydning, og denne plads vil med stor sandsynlighed blive snuppet af Stina Nielsen selv, men dette er endnu ikke endeligt afgjort.

Til daglig træner Stine Nielsen i Særslev Skytteforening.

- Vi er meget stolte over at have en skytte, der endnu en gang sikrer Danmark en af de eftertragtede pladser ved OL, siger Joy Van Elzelingen fra Særslev Skytteforening.