I det fynske folks tjeneste

Fynbo udvikler lager til strøm

Den fynske opfinder, Henrik Stiesdal, har måske løsningen på at opbevare overskud af strøm fra vindmøller til brug i vindstille perioder.

En sand- eller stenbunke på tre-fire kvadratkilometer gange ti meter i dybden. Så lidt lagerplads skal der til, for at vi i Danmark kan gemme vindmøllestrøm nok til at forsyne danskerne med strøm i ti vindstille dage - som vi sidste gang oplevede det i maj 2006.

Det vurderer teknologichef hos Siemens Wind Power Henrik Stiesdal fra Odense med udgangspunkt i et nyt ellagringskoncept, som han og Siemens har syslet med de seneste år, skriver Ingeniøren.

Princippet går ud på at lagre strømmen som varme i et billigt og lettilgængeligt fast stof som sten, flyveaske eller jord, der alle har en varmekapacitet på ca. 0,8 kJ pr. kg pr. grad. Varmen overføres i form af 600 grader varm luft.

Ideen til lagerprincippet fik Sties­dal under en cykeltur ved Fyns­værket, hvor han kørte forbi de mange tusinde ton flyveaske, som ligger omkring værket - efterhånden dækket af græs og blomster:

- Jeg tænkte, at de dynger repræsenterede et kæmpe lagervolumen, fortæller han til Ingeniøren.

At lagre strømmen som varme har man valgt, fordi varme er en tæt energiform - i modsætning til at pumpe vand op i højtliggende magasiner eller at lagre strøm som tryk­luft i underjordiske lagre.

Når man har brug for strømmen igen, lukkes der 600 grader varm luft fra lageret ind i en varmeveksler, som udvikler damp til et dampkraftværk, der så producerer strøm på konventionel vis.

Stiesdal forklarer, at mange forskere og udviklere allerede arbejder med energilagring i faste stoffer.

- Det særlige ved vores koncept er dels lagermediet, som er enklere og billigere, end man ser i mange andre projekter; dels at vi anvender en meget enkel, enfaset varmepumpe til omdannelsen af el til varme. Det øger den samlede virkningsgrad på lageret - fra strømmen omdannes til varme, og til det kan leveres ud på nettet igen - til omkring 50 procent,forklarer han til Ingeniøren.

Den énfasede varmepumpe, som drives af vindmøllestrømmen, komprimerer først atmosfærisk luft 30 gange, så den bliver 600 grader varm.

Den varme luft kører man herefter gennem en varmeveksler, hvor den afgiver varmen til varmelageret, mens luften stadig er komprimeret.

Derefter ekspanderer man den komprimerede luft til atmosfæretryk i en turbine, som sidder på samme aksel som motoren og kompressoren, og som derved hjælper med at drive kompressoren.

Ved ekspansionen afkøles luften til minus 100 grader. Og så starter processen forfra.

Ifølge Henrik Stiesdal har varmepumpen ved de relevante temperaturer en effektfaktor på ca. 125 pct. Når det kombineres med en virkningsgrad på et dampkraftværk på 40 pct., giver det alt i alt en samlet elektrisk virkningsgrad på 50 pct.

Resten bliver til varme, som i Danmark kan anvendes til fjernvarme.

Ifølge de foreløbige beregninger vil lageret kunne levere strøm til noget i retning af 60 øre pr. kWh, hvis man køber strømmen i perioder med lav pris.

Det er - så vidt Siemens ved - den billigste sæsonlager­teknologi, der hidtil er udviklet.