I det fynske folks tjeneste

Fynbo valgt som næstformand for CO-industri

Centralledelsen i CO-industri valgte mandag ny næstformand i kartellet, der blandt andet forhandler overenskomster for landets industriansatte. Ny på posten bliver formanden for SiD\'s Industrigruppe, den 52-årige fynbo Børge Frederiksen.

-

Børge Frederiksen bor i dag ved Roskilde på Sjælland, men har en lang faglig karriere på Fyn bag sig. Den 52-årige Børge Frederiksen er født i Serritslev på Fyn.

Fagligt arbejde på Fyn
Børge Frederiksen blev første gang valgt som tillidsmand på Wittenborgs Automatfabrikker i Odense. I 1982 blev han valgt til næstformand i SiD Odense Fabrik, og året efter avancerede han til formand.

I 1986 kom han med i SiD\'s hovedbestyrelse indtil han i 1993 blev forretningsfører i SiD\'s Industrigruppe. Her blev han konstitueret som formand den 17. oktober og er siden indsat som formand.

Posterne er blevet ledige efter SiD\'s tidligere gruppeformand for Industrigruppen, Willy Strube, der tog sit efter liv i oktober i år. Det skete, efter det var blevet kendt, at Strube blandt andet havde stoppet en god portion af forbundets penge i egen lomme.