I det fynske folks tjeneste

To fynboer anholdt for net-kriminalitet

Bagmandspolitiet har anholdt to mænd for at stå bag en hjemmeside, der gav opskriften på, hvordan man bruger en ulovlig streamingtjeneste. Det skriver Computerworld.

Det er brugen af den ulovlige streamingtjeneste Popcorntime, som de to fynboer har givet opskrifter på.

De to mænd i 30'erne er sigtet for at have overtrådt Straffelovens paragraf om særligt grov krænkelse af ophavsretten, som kan give op til seks års fængsel.

Mændene har drevet to hjemmesider, hvor man kunne få opskriften på, hvordan man bruger den ulovlige streamningtjeneste.

Begge de sigtede har tilstået, efter den ene selv henvendte sig til politiet.

Bagmandspolitiet oplyser til Computerworld, at der både vil komme et strafferetsligt efterspil og sandsynligvis et erstatningskrav fra rettighedshaverne.

Ved du noget? Så send os et tip