To fynboer bag interaktiv kogebog

En kok og en tjener har netop åbnet en ny portal om mad og dagligvarer på internettet. De to fynske fætre deler ud af deres opskrifter og giver samtidig fortravlede familier mulighed for at planlægge ugens indkøb og madlavning via nettet.

-

Nu er det muligt at ordne både planlægningen og indkøb af mad og andre dagligvarer via nettet. På hjemmesiden www.ugemadplan.dk tilbyder kokken Søren Ærendal Mikkelsen fra Middelfart og tjener Lars Stokholm fra Odense både opskrifter og forslag til ugens måltider.

Brugerne kan tilpasse opskrifterne til antal familiemedlemmer, man kan sammensætte en madplan og efterfølgende få udskrevet en indkøbsliste med alle nødvendige ingredienser.

\"Vi håber at hjemmesiden kan være med til at lette planlægningen og indkøbene af mad og dagligvarer. Via den interaktive kogebog kan familierne både få inspiration, opskrifter og henvisninger til, hvor varerne kan købes\", forklarer Lars Stokholm.

Fritidsprojekt
Hjemmesiden åbner også mulighed for debat om mad og kost, og tilknyttede eksperter giver råd og vejledning om kostvejledning og vægttab.

Foreløbig driver de to fynske fætre hjemmesiden som et fritidsprojekt, men kokken og tjeneren har ambitioner om at kunne leve af deres hjemmeside på længere sigt.

Oversigt

    Oversigt