Bo Søderberg og Anders Hoyer begyndte lørdagen med at besejre Kazakstan efter en noget blandet indsats.
I dagens anden kamp mod Georgien, som består af to tidligere brasilianere, gik det galt med to tabte sæt, 15 - 21 og 24 - 26.
Efter lørdagens kampe sluttede de fynske OL-håb på en 13. plads i World Tour stævnet.
Sverige og Finland havde hver to hold med i turneringen, men de blev alle slået ud, fredag. De norske hold røg ud allerede torsdag.
Dermed kan Søderberg/Hoyer på en måde kalde sig "nordiske mestre".
- Holdet ender på en absolut godkendt placering, selvom der var op og nedture i alle fire kampe, siger landstræner Peter Lyø.
Han tilføjer, at med en plads i top 16 i en World Tour turnering understreger holdet deres form og OL-kandidatur.