I det fynske folks tjeneste

Fynboer genvalgt som formænd i DGI

Den 62-årige Benny Andreasen fra Ørbæk blev lørdag genvalgt som formand for DGI Badmintons 157.000 medlemmer. 47-årige Susanne Jensen fra Langeland blev genvalgt som formand for DGI Atletik

Benny Andreasen fortsætter som badmintonformand

Benny Andreasen har været formand siden 1990 og medlem af DGIs hovedbestyrelse siden 1997.

Han mener at tilbagegangen for badminton kan vendes, hvis klubberne lærer at tænke i brugernes ønsker til indhold og rammer.

F.eks. opfordrer han klubberne til at benytte badmintonbanen.dk for at imødekomme spillere, der ikke ønsker at binde sig til faste ugedage og tidspunkter og på den måde undgå tomme baner.

På DGIs årsmøde blev også Susanne Jensen fra Langeland genvalgt for DGI Atletik. Også hun har en ambition om at vende flere års tilbagegang i medlemstallet.