Fynboer slog rekord i dybdedykning

To fynske dykketalenter har slået rekord i dybdefridykning ved Sharm El Sheik i Egypten. De to fynboer kom ned på 60-70 meters dybde.

Både de nordiske og danske mesterskaber blev i sidste uge afholdt ved Sharm El Sheik. I alt 13 danskere deltog - heriblandt Camilla Salling Olsen og Stig Pryds fra Fyn.

Der findes forskellige discipliner i fridykning, og i disciplinen uden finner lykkedes det for Stig Pryds at dykke 70 meter ned under havets overflade. Det er dansk rekord.

Camilla Salling Olsen blev både dansk og nordisk mester - blandt andet med et dyk på 66 meter ned i havet med en såkaldt monofinne.

Derudover trak hun sig 54 meter ned i havet langs et torv og dykkede 45 meter ned uden finner. Alle hendes tre dyk er nye Danmarksrekorder.

Fridybdedykning er en lille, men voksende sportsgren, og flere steder er der ventelister til at komme i gang med sporten.

Både Stig Pryds og Camilla Salling Olsen kommer fra Odense AquaClub.

Besøg Odense AquaClub

Oversigt

    Oversigt