Fynboer vinder DM i Skills for andet år i træk

Tre fynboer blev kåret som Danmarksmestre i deres fag, da de lørdag eftermiddag vandt DM i Skills. To kommende anlægsstruktører vandt for andet år i træk.

Unge mennesker fra hele landet har kæmpet hårdt de seneste dage for at blive Danmarksmestre i deres respektive fag. 

Og i fremtiden vil tre meget dygtige fynske håndværkere være at finde på øen. 

Odenseaneren Dennis Juhl vandt i faget vvs- og energiuddannelsen og de to kommende anlægsstruktører, Jakob Bruun Østerberg  og Jacob Krogsgaard Pilegaard, begge fra Faaborg-egnen, vandt i deres fag. 

For de to anlægsstruktører var det anden gang, at de vandt DM i Skills. 

- Det er fedt at vinde igen. Det er en fed fornemmelse, siger Jakob Bruun Østerberg. 

Og hans holdkammerat supplerer: 

- Det sætter nogle tanker igang om, at det er det rigtige, det vi gør. 

De to kommende anlægsstruktører fortæller i videoen nedenfor, hvorfor de brænder for deres fag. 

 

Oversigt

    Oversigt