Fynboer vinder kemi-pris

To elever fra Odense Katedralskole har vundet 50.000 for at lave en video om fødevarer og sundhed.

Vinderne var Elisabeth Charlotte Hansen og Ida Mosegaard, som går i 2.A. på Odense Katedralskole.

- Det er helt fantastisk. Det havde vi ikke i en million år regnet med, for det var jo også en lidt alternativ video vi havde lavet. Men det lagde de faktisk vægt på, at det havde været, da vi fik prisen, siger en af vinderne, Elisabeth Charlotte Hansen.

Miljøminister Ida Auken kunne i dag overrække 50.000 kroner til de to odenseanere. De to piger har konkurreret med andre gymnasieelever fra hele landet, hvor de har konkurreret om at lave den bedste YouTube-film under emnet "Vores liv - vores fremtid".

Formålet var, at eleverne skulle lave en ny vinkel på kemi. Derfor havde de lavet filmen "Flere farver, sundere børn", som sætter fokus på fødevarer og sundhed.

Meningen med konkurrencen var at skabe mere interesse for faget.

- Kemi er en vigtig nøgle til morgendagens produkter og udfordringer, blandt andet indenfor clean-tech, men i dag er der for få, der vil undervise eller undervises i kemi i folkeskolen. Det er en ond spiral, der betyder at virksomhederne kommer til at mangle kompetente medarbejderere, siger sekretariatsleder i DI, Susanne Andersn.

Se mere i TV2/FYN i aften.

Se filmen "Flere farver, sundere børn" her

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt