I det fynske folks tjeneste

Fynboere får behandlingsgaranti

Mennesker med alvorlige kræftsygdomme eller livstruende hjertesygdomme skal også fortsat have en behandlingsgaranti på en måned.

Det mener Region Syddanmark, der nu lægger op til at lave sin egen garanti, når regeringen til oktober suspenderer den nuværende garanti på en måned. 
- Vi synes, det er rimeligt, at borgerne stadig har en garanti for at komme hurtigt til, siger Poul Erik Svendsen (S), der er formand for regionens akutudvalg og næstformand i Region Syddanmark.

Regionens egen garanti skelner dog mellem alvorligt syge og folk med andre lidelser. Er man ikke alvorligt syg, må man vente op til tre måneder, før man har ret til at blive behandlet på et privat sygehus på det offentliges regning.

/ritzau/