Fynboerne er usunde

Fynboerne er federe, ryger og drikker mere og spiser mere usundt end andre danskere. Det viser en stor undersøgelse af sundheden i Region Syddanmark.

Det er Region Syddanmark, der for anden gang har gennemført en omfattende undersøgelse af sundhedstilstanden blandt syddanskerne. I alt 36.551 personer har deltaget i undersøgelsen med titlen "Hvordan har du det?". Det store antal deltagere gør, at undersøgelsens resultater er statistiske sikre på både regionalt og kommunalt plan.

Generelt viser undersøgelsen, at syddanskerne er mindre sunde end landsgennemsnittet, og fynboerne er mere usunde end alle syddanskere. Men der er dog forskelle.

- Det er uvurderlig viden, som vi sammen med de andre regioner og kommunerne her samler ind. Nu er det anden gang, vi gennemfører sundhedsprofilen, og den tilbagevendende undersøgelse giver os nogle gode bud på, hvor vi skal sætte ind, samt om hvorvidt vi bevæger os i den rigtige retning, siger Bo Libergren, der er der er formand for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark.

I hele landet ryger 17% procent af befolkningen dagligt. Men på Fyn er tallet højere i alle kommuner, og især på Langeland og Ærø bliver der pulset løs. På Langeland ryger næsten hver fjerde, mens 22,7 procent ryger på Langeland. I Odense ryger 17,4 procent af befolkningen, og den fynske hovedstad er dermed den kommune, der kommer tættest på landsgennemsnittet.

Bedre ser det ikke ud med overvægt. I hele landet er 47,4 procent af befolkningen overvægtige, men på Fyn er andelen af overvægtige større i næsten alle kommuner. Igen ser det værst ud på Langeland, hvor 56,6 procent af befolkningen er for tykke. Kun Odense ligger under landsgennemsnittet med en andel af overvægtige på 46,2 procent.

Når det gælder alkohol er det ærøboerne der går mest til den i det fynske område. Her viser undersøgelsen at 13,1 procent af ærøboerne overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtagelse af alkohol. Svendborg Og Langeland følger godt trop med 13,1 og 11,1 procent af befolkningen, der overskrider højrisikogrænsen. Mest ædruelige er de i Assens, hvor 8,3 procent overskrider grænsen.

Det står heller for godt til med kosten på Fyn. Der bliver spist for lidt frugt, grønt og fisk og for meget mættet fedt i kosten på Fyn.

Kommuneopgørelsen over usunde kostmønstre viser, at 19.2 procent af befolkningen i Assens spiser forkert, mens odenseanerne spiser sundest.

Odense er den by hvor flest dyrker motion og fysisk aktivitet i fritiden, mens Ærø har den laveste andel. I hele Region Syddanmark dyrker 26,7 procent moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. I Odense er det 30.4 procent af befolkningen, mens kun 19,9 procent gør det på Ærø.

Trods den relativt usunde livsstil på Fyn, så angiver et stort flertal af syddanskerne, at de har et godt helbred. Hele 83,5 procent af deltagerne i undersøgelsen angiver, at de har et fremragende, vældig

godt eller godt helbred.

Se undersøgelsen "Hvordan har du det?"

Oversigt

    Oversigt