Fynboerne handler vildt ind

Med to helligdage og masser af påskefrokoster forude køber fynboerne i dag ind i stor stil.

Faktisk er onsdag før påsken årets største handelsdag.

Tal fra Nets og Nationalbanken viser, at danskerne sidste år handlede for knap 2 milliarder kroner på denne dag.

Også hos Bilka i Odense var der i dag tryk på, da silden, æggene og påskebryggen røg i indkøbsvognen.

Varehuset oplyser ikke tal, men kan skrive under på, at onsdag før påske er en af årets bedste salgsdage.

Og mens det i julen er gaver, folk køber, så er det god mad og drikke, fynboerne køber.

Bilka holder i dagens anledning åbent til klokken 24.00.

Oversigt

    Oversigt